Anne-Grete Pommer
post@tygaard.dk

Sånefåret er en dansk fårerace, der blev anerkendt som selvstændig race i november 1991. Navnet stammer fra det område ved Esrum Sø, hvor racen blev fremavlet. Racen er opstået ved krydsning mellem Shropshire, Norsk Rygja og det centralasiatiske Karakulfår, der er kendetegnet ved en krøllet sort pels.

En Såne skal have sort hoved med smal pande og vandretstillede ører. Der må ikke være horn og ulden skal være bag ørene. Der må ikke være uld på bene og lårfylden skal være middelstor. Klovene skal være sorte. Racen er fremavlet med henblik på naturpleje og kan gå ude hele året.

Sånefåret har et roligt temperament, de er gode moderdyr. Lammene bliver født som sorte, med alderen bliver pelsen mere grå. Pelsen er lang, tæt og krøllet. Vægten for et får er 65-85 kg og for væddere 90-120 kg. Lammene giver velsmagende og magert kød.

Film fra Tygaarden
Se en film om fodring af sånefårene. For at se filmen, skal du have Microsoft Windows Media Player installeret. Har du ikke den, kan den hentes gratis fra Microsofts hjemmeside:

Fodring (ADSL/Bredbånd - 5.810 KB)
Fodring (Low connection - 2.590 KB)
Tygaard1 | Ty Hastrupvej 7 | 4690 Haslev | mobil 26 12 19 21 / 26 12 91 46 | result.dk